Til forsiden

Susanne Wenningsted-Torgard

Susanne Wenningsted-Torgard (født 1958) blev mag. art. i kunsthistorie i 1987 ved Københavns Universitet.

Hendes oprindelige interesseområde var dansk middelalderkunst, specielt krucifikser, men hun har også i 10 år arbejdet med opbygningen af Cirkus Museet i Hvidovre og været underviser og konsulent indenfor museumsregistrering, redaktionssekretær på Danske Kalkmalerier, redaktør af festskriftet Det ikonografisk Blik (til Ulla Haastrup), skrevet adskillige artikler om blandt andet kalkmalerier og krucifikser, om H.C. Andersen og Vor Frue Kirke, om barokkirken Vor Frue samt om kirkens tekstiler.

Tektstiler danner også tema i bogen Rosen fra Jeriko fra 2009, hvor Susanne Wenningsted-Torgard fortæller historien bag bispekåberne i Københavns Domkirke.

Siden 2003 har Susanne Wenningsted-Torgard været ansat som sognemedhjælper i Københavns Domkirke, hvor hendes arbejde blandt andet omfatter tilrettelæggelse af udstillinger i domkirkens museum, senest udstillingen "Biscuit & Bestik, kopi efter Thorvaldsen" (2009).

tilbage til bogomtalen